Private drikkevandsbrønde og boringer

Registrering af vandindvindingsanlæg

 

Hos Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS), hvor

alle Danmarks og Grønlands vandindvindingsanlæg, såsom boringer og drikkevandsbrønde, bliver registreret, har man modtaget indberetning om ca. 240.000 anlæg. Det vil sige, det er de anlæg, der gennem åre- ne er blevet indberettet til GEUS af brøndborere eller af tilsynsmyn- digheder. Det nøjagtige antal anlæg er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at fastlægge, men der bliver i de kommende år gjort en stor indsats for at lokalisere samtlige de resterende anlæg. Det er særdeles vigtigt, at vi ved, hvor disse indvindingsanlæg er beliggen- de, idet de udgør en mulig risiko for en forurening af vort grundvands- magasin.

 

Indvindingsanlæg som potentielle forurenere

En mængde af anlæggene er udformet korrekt med en optimal sikring mod nedsivning af forurenet overfladevand til grundvandet, men der er desværre en meget stor del af de øvrige anlæg, der er i en elendig teknisk/hygiejnisk tilstand og enten bør sløjfes/nedlægges eller reno- veres således, at de vil kunne overholde de lovmæssige krav til ind- retning af sådanne anlæg.

Nedenstående vises et foto af et anlæg, der burde sløjfes. 

Som dets ses, er anlægget udført af bueformede teglsten, som er lagt ovenpå hinanden uden brug af mørtel, idet det var meningen, at det øverste grundvand skulle sive ind mellem stenene og ned i brønden.

 

I bunden af brønden ses et borerør, der er åbent foroven. Dette betyd- er, at det forurenede overfladevand i bunden af brønden kan sive ned til grundvandsmagasinet og forurene dette lokalt. Det er grundvand  iblandet overfladevand, som ejeren derefter pumper op og anvender som drikkevand. Derudover kan ses et rør i til venstre i brønden. Fra dette rør ledes forurenet overfladevand fra gårdspladsen ned i brønd- en og videre til grundvandet. Et anlæg med en sådan udformning bør straks sløjfes.

 

Åbent forerør i bunden af en betonbrønd

Når drikkevandsbrøndene ikke længere kunne give tilstrækkeligt med drikkevand, blev der udført en boring i bunden af brønden. Boringen blev udført således, at boringen var afsluttet 10 - 15 cm over bunden af brønden og for det meste forblev boringen åben. Der var her en direkte forbindelse ned til grundvandsmagasinet, og forurenet overfla- devand kunne derfor strømme ned i brønden og videre til grundvandet.

 

Nedenstående foto viser en sådan konstruktion:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fotoet viser tydeligt, at forurenet overfladevand sagtens kan løbe ned i boringen, fordi forerøret er afsluttet i plan med bunden af brønden.

 

Utætte brønddæksler

Brønddækslers funktion er at forhindre overfladevand og anden forure- ning i at sive ned i brønden. Dækslerne skal derfor være tætte, og de skal være hævet minimum 30 cm over det omgivende terræn, som helst skal have fald bort fra brønden.

 

Dækslerne kan være udført af mange forskellige materialer. De kan være udført af tynde pandeplader (tagplader), brædder med pap på oversiden, to-delte betondæksler o.s.v. De nyeste og sikreste dæksler er udført som aluminiumsdæksler med indbyggede udluftningshætter.

 

Nedenstående er vist nogle eksempler på brønddæksler.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det viste jerndæksel er gravet frit, da det lå 10 cm under terræn. Brønden er fyldt med opstigende grundvand, der døgnet rundet løber fra brønden og videre til en nærliggende å. I dette specielle tilfælde kan man med rette sige, at der ikke fare for, at der siver forurening ned til grundvandet, der har en opadgående retning. Men, strømnings- retningen kan jo ændre sig med tiden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her er der lagt et palletlignende dæksel over en 8 meter dyb brønd hvori der er etableret en vandboring. Dækslet er meget let at flytte, og der kan her meget nemt ske en nedstyrtningsulykke, hvis f. eks. børn skulle komme i nærheden af anlægget.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Som det ses, er afdækningen over brønden udført som to runde træ- dæksler, der, når de ligger på brønden, er i plan med det omgivende terræn. Der er her stor risiko for indsivning af forurenet overfladevand.

Korrekt udført dæksel over indvindingsanlæg

Et korrekt udført dæksel skal opfylde forskellige krav til beskyttelse af anlægget mod ovenfra kommende forurening:

 

Dækslet skal være helt tæt, og det skal være udført af ikke organisk  materiale som beton, aluminium, jern, armeret plast og lign.

 

Dækslet skal være hævet mindst 30 cm over det omgivende terræn.

 

Dækslet bør være aflåseligt.

 

Gennemføring af udluftningshætter i dækslet skal være tæt.

 

Nedenstående fotos viser en korrekt konstruktion for et vandindvind- ingsanlæg.

 

 

Før det blev renoveret var anlægget dækket af et to-delt betondæksel. Anlægget var desuden dækket af gammel våd halm.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indvindingsanlæg for et større gartneri.

 

 

Efter at det blev renoveret, ser anlægget nu således ud: Dækslet er udskiftet med et aluminiumsdæksel med indbyggede udluftningshætter for udluftning af brøndkammeret.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er samtidig ryddet op omkring anlægget, som der skal være, og der kunne godt være etableret et fald i terrænet væk fra brønden. 

 

 

pbh